torsdag den 27. juni 2013

Learning by doing!

Der findes så mange syteknikker jeg endnu ikke har afprøvet og alt alt for få timer i døgnet når man har baby, trodsig 3 årig og mand med døgnvagter.

Men et par stjålne minutter ved symaskinen bliver det til når storeøglen er i børnehave og lilleøgle sover i barnevognen. 

Én af de teknikker jeg har forsøgt at lære er smock syning. "Det ser jo så uendeligt nemt ud", har jeg tænkt mange gange. But no! Det er bare røv svært! Seriøst. Stoffet kryber sammen pga. elastikken og de halvanden cm der burde være imellem hver syning bliver som regel en by i Rusland. Øv! 

Resultatet, en lille sommerkjole i let bomuld, er da også derefter, finishen er bare ikke god nok. Jeg håber det er endnu en af de ting der bare kræver øvelse, så jeg prøver igen. 

Nu vil jeg dog lige sy et par nemme bukser til mindste øglen, for det ved jeg da at jeg kan. :-)

-Heidi











Ingen kommentarer:

Send en kommentar